Brittle - karamelcrunch med nødder og bær

Karamelcrunch er perfekt som topping til specielt is, og ikke særlig svær at lave selv. En bonus er at du kan bruge lige de nødder og bær som passer din smag. Det eneste som kan mislykkes er at lave den hårde karamel, så husk at være tålmodig. Så kikser du ikke.

Jeg foretrækker en lækker cremet citronis serveret til, der giver en dejlig syrlighed til den søde og sprøde karamel.  


Ingredienser - helst økologisk så vidt muligt
2,5 dl mandler
2,5 dl cashewnødder (usaltede)
2 dl ristede kokosflager
2 dl tørrede tranebær
1,5 dl solsikkekerner
5 dl rørsukker
1 dl honning
1,5 dl vand
1 tsk groft salt
1 spsk smør

Varm sukker, honning, vand og salt i en tykbundet gryde på mellemvarme, mens du rører. Husk at bruge en større gryde, da sukkerblandingen hæver en del, når den koger op. Når blandingen koger op og ændrer farve, omkring  150 grader, skru ned for varmen og tilsæt smør. Rør godt rundt og tilsæt mandler, cashewnødder, kokosflager, trænebær, solsikkekerner. Vend blandingen så alt er dækket af sukkerblandingen.

Hæld blandingen på et stykke bagepapir på en bradepande og lad den køle af i ca. 1 time. Inden brug skær eller hak i passende stykker og server. Opbevares køligt og tørt.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret