Hilton Hawaiian Village Waikiki Beach Resort

Synet da vi drejede ind til hotellet var imponerende. Mega flot Louis Vuitton butik, sjove butikker, hyggelige restauranter, palme, tændte fakler og et virvar af mennesker, selv kl. 23.30.

Desværre blev vi oplyst ved check ind, at vi ikke kunne få vores reserverede værelse før dagen efter. Totalt nedtur efter 24 timers hård rejse. John og jeg var ikke imponeret, da hotellet var informeret om vores sene ankomst. Så med en discount og udsigt til en opgradering næste dag, daffede vi op på vores midlertidige værelse og gik omkuld, på nær mig. Jeg var frisk og det blev til 2 timers søvn. 

Alt glemt og alt forladt. Vi er blevet opgraderet til denne udsigt. Rainbow Tower med ocean view.


Hotellet er fantastisk og vi nyder hvert øjeblik. 

For ikke at glemme maden. Frokost bestående af Fish Taco på Tropics Bar & Grill. Dertil levende musik fra et godt band. Settet var på plads, må man sige.



Hvis man vælger at bo på dette Hilton hotel er man ikke tættere på havet og placeringen er i  gåafstand til "downtown" Waikiki, men alle de tilbud du kan forestille dig. Personalet er meget imødekommende og venlige. Der er et hav af tilbud og hotellet er perfekt til hele familien. 

Men prisniveauet er meget højt. De butikker, som ligger i forbindelse med resortet, er hammer dyre. Altså som i meget dyre. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret