Ceviche - en anderledes forret med råmarineret fisk

På en af mine rejser til New York var min mand og jeg på en cubansk restaurant i Thompson Street lige syd for Washington Square (se under New York indlæg for adresse og link til deres hjemmeside).. Vi havde aldrig før smag ceviche og blev overvældet over denne "eksplosion" af smagsnuancer... Så fantastisk...

BILLEDE KOMMER SNART!!!!

Ingredienser - 4 pers.
200 g friske fiskefiletter uden skind og ben
200 g frisk laks uden skind og ben
1/2 gul udkernet peberfrugt
2 fintsnittede forårsløg
saft af 3 lime
1 tsk salt
2 udkernede friske røde chili
frisk finthakket mynte
frisk finthakket koriander (kan undlades, men det er synd)
jomfru olivenolie
friskværnet rosa peber

Pynt evt med frisk sennepskarse

Skær fisken i 1 x 1 cm stykker. Bland den gule peber, forårsløg, limesaft, chili, salt og hæld over fisken. Vend forsigtig og stil til marinering i køleskabet i ca. 1 time. Syren i limesaften tilbereder så fisken. Tilsæt mynte, koriander, olivenolie og rosa peber og server med et rigtig godt glas hvidvin...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret