Moussaka

Dette er bare den bedste moussaka opskrift og med hakket lammekød. Lammekødet giver lige den helt rigtige smag til retten.



Ingedienser
Fyld:
2 auberginer
salt
vindruekerneolie
500 g hakket lammekød
olivenolie
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 ds hakkede tomater
1 lille dåse tomatpuré
2 dl hvidvin
frisk oregano
frisk timian
salt
peber

Ostesauce:
40 g smør
40 g mel
½ l mælk
80 g revet ost
1 æg
2 æggeblommer
salt
peber

Auberginer skæres i ½ cm tykke skiver på langs. De lægges på et bræt eller bageplade og drysses med salt. Lad dem hvile i en halv times tid. De duppes tørre og lægges på en bageplade med bagepapir. Overhældes med rigeligt vindruekerneolie og sættes i ovnen på 250 gr. Hold øje med dem - vend dem undervejs og giv dem evt. mere olie. De skal være gyldne.



Løg og hvidløg hakkes og brunes i en gryde i olivenolie. Efter et par minutter tid tilsættes kødet. Der røres godt rundt under bruningen så kødet ikke klumper. Så tilsættes tomater, hvidvin og krydderier. Lad det simre uden låg til væden er væk og det har samlet sig godt. Smag til med salt og peber.

I en lille gryde smeltes smørret, melet hældes i og der piskes godt. Lidt efter lidt tilsættes mælken til resultatet er en glat tyk sauce. Den revne ost, salt  og peber tilsættes. Lad den hvile et øjeblik og æg og æggeblommer røres i.

I et ovnfast fad lægges først alle auberginerne, dernæst kødet og til sidst hældes ostesaucen over. Bages ved 200 grader. i ca. 40 minutter. Lad den hvile lidt inden servering.

Til rettens serveres en græsk salat med tomater, agurk, rødløg, oliven, feta, olivenolie og citronsaft.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indstilling af ur på mit SMEG gaskomfur

Smagsfuld spansk kylling med appelsin

Tun carpaccio - verdens bedste forret